For nogle år siden overvejede min samlever og jeg at gifte os. Få papirer på hinanden. Vi havde, som man nu siger, mødt hinanden i en moden alder. Vores formuer var meget forskellige. Og jeg begyndte derfor at interessere mig meget for den jura, der følger med, når to mennesker vælger at sige ja til hinanden.

Få styr på en bunke regler om særeje, tvangsarv, børnearv, arveafkald og alt muligt. Jeg nåede så langt, at jeg i lige så høj grad som en advokatsekretær følte mig fuldt i stand til med min viden som ballast at kunne oploade såvel testamente som ægtepagt til tinglysning; – det er nemlig sådan, det foregår nu om dage. Testamentet er digitalt, så du skal have en advokat i sving eller klare ærterne selv. Og medmindre du er dødsikker og har sat dig ualmindelig godt ind i regler og paragraffer, så vil jeg på det kraftigste anbefale at få en advokat ind over.

Der er rigtig, rigtig mange dygtige af slagsen. Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at blive hjulpet af adskillige advokater, når jeg havde brug for det. De tog deres penge; gode penge, nogle gange. Andre gange gav de mig gratis råd i forbifarten. Jeg har altid haft et godt forhold til advokater. Jeg synes, jeg kan mærke, de har en ballast, viden og styrke, som jeg kan gøre brug af, når det brænder på.

Men med journalistikken og evnen til at researche gik jeg igang med at finkæmme love og paragraffer. Og kontakte adskillige advokater for at få endevendt spørgsmålene.

Det betød, at jeg gennem advokater og juridiske instanser fik tilegnet mig en stor bunke viden. Den vil jeg gerne dele med jer.

Når man får papir på hinanden, så er det nemlig sådan, at bordet fanger, enten på den ene eller den anden måde, rent juridisk, og at man meget sjældent kan komme godt ud af det igen uden økonomiske skrammer for den ene eller den anden. medmindre, man er særdeles omhyggelig og sætter sig ind i reglerne. Det gjorde jeg, og here comes.

Der er rigtigt mange misforståelser osv. Her i overskrifter nogle få af dem, som jeg vil uddybe nedenfor.

 

 

• Ægtefællen arver ikke automatisk det hele, når den anden dør.
• Den efterlevende ægtefælle arver halvdelen af boet, og børnene arver den anden halvdel.
  Du kan altså godt skyde en hvid pind efter at beholde det hele selv og udtage alle din ægtefælles kontanter. Omvendt har du mulighed for at komme ud af det hele med en betragtelig pose penge, mens jeres tre sammenbragte børn og hans to´s biologiske må nøjes med et mindre beløb til deling.
•  Børnene i en sammenbragt familie arver ikke ligeligt fra en fælles pulje, når den længstlevende ægtefælle dør – bare man er gift.
• Det er nemlig kun børnene til den sidste ægtefælle der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikre de øvrige børn med testamente.
•  Hvis man er gift og har fælles børn, er det også meget vigtigt med et testamente. 
   Selv om I er gift, arver børnene halvdelen af boet, med mindre den efterladte ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo. Uden et testamente kan vedkommende dog ikke gifte sig igen uden at skulle betale børnene deres del af arven. Det kan betyde, at den efterladte måske ikke længere har råd til at blive boende i huset. Kan du se, hvor jeg vil hen? Hvis tre af disse ovenstående sætninger giver dig mindste usikkerhed, så har du god grund til at læse videre og måske oven i købet kontakte en advokat, der kan mindske dine hovedbrud.

Du skal altså vide, at såfremt du efterlader dig børn og andre livsarvinger, så arver din ægtefælle automatisk halvdelen af din formue. Mens dine livsarvinger må deles om resten. Dette gælder, såfremt I har fælleseje, hvad de fleste i et ægteskab har.
Har man derimod fuldstændigt særeje, så skal din ægtefælle arve halvdelen af særejet. Mens dine øvrige livsarvinger løber af med resten af formuen. Et skilsmissesæreje begrænser IKKE din ægtefælles ret til at udtage halvdelen af boet, såfremt du dør. Et skilsmissesæreje bliver nemlig til fuldstændigt særeje, når en af jer dør. Så tænk lige igennem, om dette evt. skal ændres. For at tale lige ud af posen: Har I været godt og grundigt på kant de seneste mange år, og ønsker du ikke at efterlade din ægtefælle særligt mange midler, så kunne noget tale for, at du får lavet et fuldstændigt særeje.

Det er jo så ikke sikkert, at din ægtefælle, der er sprællevende synes, det er nogen god idé. Og så kan gode råd blive temmelig dyre. Derfor kan det være en rigtig god idé at få talt testamenter og formue igennem i en romantisk stund.

Altså:

Såfremt I  har fælleseje eller skilsmissesæreje, er reglerne sådan, at din ægtefælle først napper SIN halvdel af fællesejet i såkaldt boslod. For derefter at arve halvdelen af DIN boslod. Det betyder altså, at vedkommende kan rende med tre fjerdele af fællesformuen, mens dine livsarvinger må nøjes med en fjerdedel.

Det vil altså igen sige, at ejer I i fællesskab et hus til tre millioner kroner og har tre millioner stående i bank og pensionsordninger, så kan længstlevende overtage huset, også selv om det f.eks. står i afdødes navn og også selv om I har skilsmissesæreje. Og herudover altså stikke halvanden million i lommen.

Herudover kan længstlevende supplere arven med op til 730.000 kroner inklusive legal arv og eget særeje. Det betyder, at du er i stand til at forlange, at der skal tages ægtefælleudlæg som alternativ til uskiftet bo. Reglerne er meget indviklede, og jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat for at få det hele sat i system. Men tingene går ofte LIDT hurtigere og kan spare din advokatregning, hvis du kommer med de konkrete spørgsmål og vendinger.

Husk også at ægtefæller kan testamentere hinanden mest muligt. Hvis der er 16 millioner i boet, så kan du testamentere din ægtefælles 15 millioner, mens dine livsarvinger skal deles om den sidste million.