Alt synes fuldstændig ligegyldigt.
Tomrummet er enormt.
Hvem kan forstå dig?
Hvor længe skal du have det forfærdeligt.
Og hvor længe mon omgivelserne kan acceptere, at du er i sorg.

Sorg, kaos, følelser, praktiske spørgsmål, alt raser rundt i dit indre.
Denne afdeling på seniorbloggen.dk giver et bud på, hvad du kan gøre for at forsøge at dulme smerten. Komme videre. Leve med sorgen resten af livet. For det er det, du skal vænne dig til.
Alt din elskede ikke længere er hos dig mere.
Hvad skal du så gøre af dig selv.
Er livet så overhovedet værd at leve?
Noget af det første, du skal vide er, at ting tager tid.
Og at smerten, du gennemgår, vil vare længe, længe, længe.
Den vil ikke forsvinde ved, at du går opad i en 45 graders kurve, og så får du det fra dag til dag bedre.
Sorgen er der. Så mærker du den stærkt. Så næste dag oplever du måske, at den er helt væk. For bare næste dag at komme igen med dobbelt styrke.
Det lyder hårdt.
Men min erfaring er, at der ikke er andet at gøre end at bære det.
Vær i sorgen. Fornægt den ikke. Vær i den NU.
Meget andet kan vente. Men du må ikke løbe fra sorgen. Du må ikke foretage overspringshandlinger. Du skal tillade dig at sørge, også når du mindst af alt venter det.
Modarbejder du den, hindrer du kroppens naturlige proces mod heling.