Elvis  – the King i Randers

Der er mange præsidenter. Men der er kun EN konge.

Noget i den stil står der på det museum ved Randers, der tidligere hed Elvis Graceland, men som ejeren, Henrik Knudsen, ganske originalt nu af copyrightmæssige årsager har omdøbt til Memphis Mansion.
Memphis Mansion er en kopi af det hjem, som Elvis Presley boede i i de mange år, han var en levende legende. Nu er han en afdød legende men er en endnu større industri og forretning end tidligere.
Det kan man have sin mening om. Vi vælger at se det således, at Elvis med sin musik og sange og næsten overjordiske stemme har givet verden og sit publikum så ekstraordinært megen lykke, at det er rejsen til Randers og museet værd at “komme tilbage” til kilden og se, hvordan det hele begyndte.
Museet er fyldt med klenodier, dragter, emblemer, støvler, sko, biler og alt muligt andet, der har tilhørt rockkongen.
Man kunne godt ønske sig, der var lidt mere tekst på dansk ved de enkelte klenodier, og at de var til at fange i øjenhøjde. Lidt svært at vænne sig til.
Stemningen og musikken er der derimod ikke noget at tage fejl af. Fra det øjeblik, man træder ind ad de berømte gitterporte, strømmer musikken ud fra diskrete højttalere i græsplænen.

Henrik Knudsen i Randers midt i sit livsværk – Memphis Mansion

Størrelsen på museet er til at overse; til gengæld er der Elvis-stemning, så det gør noget, og der kører – nogle gange på anmodning – konstant 2-4 timers film i en biograf ved siden af museet. Den omhandler mange elementer om Elvis´ liv. Den, vi så, fokuserede meget på hans tidligere kone, Priscilla, og hvordan hun oplevede – og hvordan hendes forældre oplevede – forholdet til en af verdens største stjerner.
Her får man mange interessante – og også nye ting selv for en Elvis-fan –  at vide.  Der bliver reelt tegnet et ikke alt for flatterende billede af rockkongen og hans forhold til det at være ægtemand.
Det gør bestemt ikke noget, at vi kommer til at kradse lidt i overfladen. På en forside er der altid en bagside, og det har bestemt haft sin pris at give verden så meget, som Elvis har.
Når man har nydt udstillingen, kan man få sin efterfølgende middag i museets tilhørende restaurant. Og vi skal lige love for, at portionerne er af amerikansk størrelse.
Alle menuerne har navne relateret til Elvis og hans crew og lokaliteter. Jeg valgte en Ribeeye stegeben Highway 51 menu, og aldrig har jeg fået en større af slagsen. De to stykker væltede ud over tallerkenen i hver ende. Pragtfuldt.
Også her var det konge at opleve  museet.