Hornsleth går dybt med sin udstilling i Randers

En stor formidler udstiller i Randers

 

Billedresultat for supercrach randers

Byen Hornslet ligger tæt ved Randers. Så det er nok det, man umiddelbart forbinder med området, når man siger Hornsleth. Nu har de to byer ligget næsten side om side i mange, mange år, vanen tro og med de udsving og bølgeskvulp i kunsten, man nu kan forvente sig, når  en større provinsby med rødder i arbejderklassen og en mindre landsby kysser hinanden idyllisk på land og ved fjord.
Nu sker der så noget helt andet med det efternavn. Ganske vist med et H i enden af Hornsleth.
At kunstneren Kristian von Hornsleth udstiller i Randers, det er nemlig noget ganske  andet, end vi er vant til på disse kanter.
Den provokerende kunstner og kulturpersonlighed er kommet til provinsen, og det er vi mange, der er og bør være glade for. For han rører et ganske varieret udbud af vores forskellige sider, idet han sætter et spejl op foran os og udstiller os.
Kan man trække sine projektioner indad og gøre sig selv til genstand for den forargelse, væmmelse og hovedrysten, som vi alle har en tendens til at tildele det ukendte og fremmede, så er vi nået længere, end vi var igår.
Det er dér, guldet ligger, det er hér, livet begynder.
Det kræver en eller anden form for overskud og lyst til at kigge indad at arbejde med Hornsleth. Arbejde MED ham, ja, for en giver og modtager af kunsten er ligemænd ud i det at opleve. Den ene udfører kunsten til at begynde med, men det er så sandelig også en kunst og dermed et arbejde at begynde at smide sine fordomme og forudindtagede holdninger og hang til konformitet overbord for at gøre sig sårbar og lægge sig fladt ned for at tage imod kunstnerens budskab; – hvis der da er et.
Måske er det i virkeligheden sådan, at budskabet opstår i vacuummet mellem formidleren, altså i dette tilfælde Hornsleth, og så gæsten på Randers Kunstmuseum.
Og at budskabet her bliver til ægte kunst, når formidlingen bliver opfanget.
Alle disse spørgsmål stiller man sig selv undervejs på udstillingen og så sandelig også efter, hvor forståelsen af sammenhængende i verden og søgen efter retfærdighed og sandhed bliver betragteligt skarpere eksponeret og måske endda tilskyndet. Og hvor Hornsleths såkaldte provokationer og venden tingene på hovedet klart indbyder til en følelsesmæssig modning af ens gamle og traditionsbundne kadaver.
Hornsleths sammenblanding af materiel fokusering og kunstens glæder har ofte været genstand for diskussion, afstandtagen og småborgerlig forargelse. Er det os selv, vi tager afstand fra? Sandsynligvis.
Indeholder vi måske ikke begge sider? Alle sider? Er vi ikke alle dobbeltmoralske? Vil det bedste for miljøet. Og flyver og farer alligevel verden rundt. Og køber billigt tøj produceret i fjerne lande med topforurening.
Så hvem er forbryder, og hvem er offer? Er inderne forbrydere, fordi de forurener, eller er det os, fordi vi understøtter forureningen?
Spørgsmål som disse stiller Kristian von Hornsleth rigtig skarpt på, f.eks. i sin Afrika-udstilling, hvor han konkret forsøger at finde sandheden imellem kolonialisme og ulandene og den hykleriske hjælp til disse. Hvor vi giver med den ene hånd og tager med den anden.
Andre interessante aspekter ved Hornsleths udstilling er hans Arms Investment Coorporation, hvor han i sin formidlingskunst forsøger at forklare os vor dobbeltmoral ved på ét sæt at tage afstand fra våbenproduktion og på det andet konstant søger at øge opsparingen i pensionsselskaber, der har masser af aktiebeholdninger i våbenproducerende selskaber.

Kristian von Hornsleths udstilling Supercrash på Randers Kunstmuseum varer indtil 28. juli. Og 22. maj er der Hornsleth selv på udstillingen, hvor han er i kunstnerdialog med skribent Mikkel Boris.
Læs meget mere på https://www.randerskunstmuseum.dk/kalender/

Udover Hornsleths udstilling er det også værd at besøge Randers Kunstmussums lokalhistoriske samling på etagen underneden. En meget interessant udstilling med fine interaktive tiltag, hvor man kan få timer til at gå og få rigtig meget at vide om byen, oplandet og endda blive klogere på, hvordan de enkelte klasser i samfundet levede dengang og på den måde indirekte få indblik i, hvordan klassesamfundene har udviklet sig, som de har.