Det er rart at komme på Spisegalleriet på Dæmningen. Jeg var der med min søn i 2016, og det kan anbefales på grund af den afslappede atmosfære og den høje kulinariske standard.
Jeg valgte en 250 grams oksefilet og en créme brullés.
Oksefileten var perfekt stegt efter mit ønske, hvor man naturligvis kan bestille den, som man vil have den.
Desserten var over standarden, idet overfladen på den var så tilpas hård, at man kunne høre den æggede lyd, når man slog på den med téskeen uden, at den gav sig.
Salatbordet var der rigeligt af, og vi fyldte op af flere omgange uden, at det kostede ekstra.
Man sidder uhøjtideligt ved træborde med lidt ekskusivitet, betjeningen er fin nok uden at være mærkbar. De gør deres job godt, man ved, de er der, og sådan skal det også efter min mening være.
En tjener skal være ved hånden uden at fylde. Det kan man forresten lære noget af i andre dele af livet også. Man skal være til stede og understøtte og ikke fylde for meget.
Min søn valgte et bræt bestående af forskellige udpluk af menuerne, spændende fra kænguro, over kylling og vist til lam.
Det fortrød han. Forstående sådan, at det hele smagte så godt, at han ville ønske, han havde valgt én ting i stedet for en mundsmag af det hele.
Vi valgte en god rødvin, anbefalet af den søde tjener til deling. Og da det hele var på bordet, så er det som om, at lyset bliver dæmpet, og man får lov at summe og være sammen i ro og fred uden, at man skal have antennerne ude for at opleve.
Man har rigeligt i at opleve på bordet foran sig. Man sidder ved to-mands-bordene som i et lille rum, og det er det gode ved stedet. At man kan opleve maden, stemningen og hinanden uden at blive forstyrret. Også selv om der måske sidder gæster lige ved siden af.
Et stort plus til den kulinariske formåen og til en afslappet stemning, der hersker i en af de rigtigt gode restauranter i Vejle.