Jeg synes, at jeg har haft et godt liv.
Jeg synes, at jeg har et godt liv.
Jeg synes, jeg har et godt liv som senior også.
Måske fordi jeg nu kan gennemskue det hele.
Måske fordi jeg kan slappe mere af.
Måske fordi jeg kan se, mine børn er kommet godt i vej.
Jeg ved det ikke helt.
Men egentlig synes jeg, at mit liv er lykkedes ganske godt.
Jeg er glad og lykkelig og glæder mig til at blive ældre.
For at kunne se tilbage og sige, jeg gjorde det.
Til tider har jeg slidt og slæbt.
Det har jeg virkelig.
Arbejdet hårdt, transporteret mig langt til arbejde.
Nogle gange for meget, vil nogle nok sige.
Jeg har altid været kreativ.
Altid været på vej og fundet på ting, fordi jeg var nysgerrig.
Kunne vandene bære.
Nogle gange har jeg kastet mig ud i ting, som andre mente på forhånd ville være dødsdømt.
Men det gik det hele.
Derfor er jeg en lykkelig mand.
Fordi jeg har prøvet, tror jeg. Fordi jeg gjorde det.
Da jeg var ung, ville jeg være verdensberømt.
Intet mindre.
Så ville jeg være en berømt advokat. En berømt psykolog. En berømt musiker.
En der stod på scenen, reelt eller i overført betydning og fik publikums gunst.
Jeg har analyseret mig frem til, at jeg eksponerede det behov voldsomt, fordi jeg må have manglet anerkendelsen som barn.
Med årene aftog det da også, fordi jeg fik gunst og klap og accept fra nogle af de mennesker, jeg mødte undervejs i livet.
Hold da op et pres der blev taget fra mine skuldre.
Nu kunne jeg nøjes med at være vellidt og populær.
Det skulle jeg helst være i andres øjne.
Sidenhen blev ambitionerne trimmet til, at bare jeg var populær og vellidt af mig selv, så var det godt nok.
Og sådan er det altså idag.
Hellere trives med sig selv og være glad for sig selv end at forsøge at leve op til andres gunst, kærlighed, klapsalver og miner.
Jeg er jo ikke en showmand. Jeg er Finn. Og det ER jeg altså glad for.
Well, jeg kan have de dage, hvor jeg har nogle blues-timer, og hvor jeg tænker, hvad er det hele for en gang fis. Men det står jeg igennem, fordi jeg ved, at det går over. Jeg laver ikke overspringshandlinger som før.

Tænder ikke fjernsyn for at glemme, arrangerer ikke en fest for at have folk omkring mig. Jeg slæber mig igennem bluesen selv, fordi den er nødvendig at komme igennem.
Ingen roser uden torne. Intet liv uden død osv. Ingen glæde uden sorg.
Så mest af alt er jeg et helt menneske. Nogle gange glad. Nogle gange gal. Nogle gange enormt aktiv. Nogle gange smadderdoven.
Man kan nok finde de fleste adjektivet og på en eller anden måde putte på mig.

Det vil glæde mig, om du vil skrive din egen historie her forneden.
Om du synes, at livet er lykkedes for dig.