Vi var på Mallorca i sommeren 2016. Vi holder af at køre rundt og opleve forskellige steder på vore ferier.

Vi rejste derned med Århus Charter og lejede en bil med det samme i lufthavnen. Kan man vente med at leje bil til næste dag, når man falder ned på feriestedet, så kan det anbefales. Der står nemlig gerne et par kilometer mennesker og venter på at få en bil ved ankomsten. Ikke lige hvad man har brug for efter en flyvetur. Men der var her ingen vej udenom. Flyet ville først lande sent om aftenen. At komme ud til Santa Ponsa med det offentlige og en stak bagage virkede uoverskueligt, og en taxa var jo nærmest lig en dag med lejet bil, så vi forudbestilte på nettet.

Jeg havde medbragt min Tom Tom, og så var det afsted til Residencia Es Castellot en kilometers penge uden for centrum. Her blev vi fire dage uden at have synderligt gavn af bilen. Jo forresten min Jonna forstuvede forden, så jeg måtte hjem for at hente hende nede i  byen efter en god middag. 

 

Residencia Es Castellot er et spøjst sted. Det er kun for folk over tres, og det skal jeg da lige love for. Aldrig har jeg set så mange rullatorer og folk i kørestole og på krykker samlet på ét sted.

Her var ualmindelig dejligt stille. Vi havde begge pøler næsten for os selv, vi havde en skøn lejlighed, og i spisesalonen blev det godt nok ikke udvekslet mange ord. Det var næsten som om, de rigtigt gamle mest af alt havde lyst til at være i fred med deres tanker, minder og smerter.

Vi er jo ovre tiden med børn og nødvendig kontakt med børnefamilier, så at have masser af tid til samvær og ro med hinanden og samtaler og spil uden plasken og hujen og skrigen. Det var skønt at prøve.

Afsted til Deia

Efter fire dage kørte vi til Deia. Den skønne og berømte kunstnerby. Den er virkelig, virkelig hyggelig. Kun tre kvarters kørsel oppe i bjergene lige efter Valdemossa, hvor selveste Chopin komponerede vist en enkelt strofe eller to engang, han boede her et års tid, og så er der altså dømt museum og kult.

Deia er et skønt sted, hvor man på diverse restauranter kan få den skønneste mad. Vi gik, tro det eller lad være, på en italiensk restaurant ved navn http://deia.info/eatdrink/trattoria-italiana. Jeg havde læst om den i et dameblad, så den måtte jeg prøve. Og jeg blev altså ikke skuffet.
Vi boede på Hostal Miramar. oppe i bjergene. Dejligt sted med den flotteste udsigt. Man skal lige vænne sig til, at hostalmutter ikke taler engelsk. Men det fungerer da også ok med fingersprog og en rengørings-ansat, der kan oversætte.

Herudover består Deia af mange villaer højt oppe i bakkerne, en hel del andre restauranter, og så er der altså den der fuldstændig charmerende lille købmand, hvor alle i byen køber brød, kaffe og ost og ellers alt andet til at klare dagen og vejen med. Som kunstner kan man klare sig med lidt. Ingen supermarkeder her. En god, gammeldags købmand, der lugter af dejlig købmand.

Videre til Lluc

Næste stop på rejsen var Lluc. Mallorcas næststørste turistattraktion. Ikke for at se på attraktion men for at prøve at bo på et kloster. Det var sjovt. Hårnålesving og serpentinerveje var der masser af. Og klostret er hverken ydmygt eller stille. Lange klostergange, en flot klosterkirke og gode restauranter på stedet var der. Men hertil kommer så daglige turister i mange snese, og så er det også det første kloster, jeg har set med en swimmingpool. Flot nok.

Efter et par dage her, skulle vi til at vende snuden indad mod Palma for at nå flyveren fra Århus Charter. Vi foretog et stop i Sineau, øens absolut geografiske midtpunkt.

Det var samtidig turens højdepunkt for mig.

Jeg havde set mange flotte landskaber, bjerge og søer og masser af hav. Men i Sineau kunne jeg være blevet til idag.
En velsignet ro og fred sænker sig over byen konstant, og du kan sidde og nippe til din kaffe og din cola i timevis og bare sidde på byens torv og mærke dig selv. Skønt. Meditativt.  Her vil jeg tilbage.
Sineau er ikke specielt kendt eller smuk; der sker næsten lig nothing, men jeg skal love dig for, at der sker ting med din personlighed, når du sidder lige inde på midten af Mallorca. Det er som om, du kan mærke energien fra hele øen samler sig omkring dig og passer på dig og udvikler dig. En stor, stor og meget skøn fornemmelse.

Finn mediterer i Sineau – og gør det 
endnu i hvert fald i hjertet.  Til højre har Jonna søgt tilflugt i døråbningen på cafeen, da hvepsene var efter hende.