Læs med her hvis du vil en tur med rundt i Andalusien og se Malaga, Benalmadena, Granada, Alhambra, Nerja, Mijas og Marbella.
Rejsen til Costa del Sol gik i denne omgang via Bruxelles. Lufthavnen i Bruxelles er overskuelig og nem at finde rundt i, og der er masser af shops, som man lærer at kende på en halv time. Så vi satte os for at få en kop kaffe i en lufthavn, der på ingen måde bærer præg af det terrorangreb, der var tidligere på året.
Vi fløj det første stykke med en Bombardier Dash, – – – – –
og det er en noget blandet fornøjelse, skulle jeg hilse og sige. Meget begrænset plads til håndbagagen og propeller der larmer vildt lige uden for vinduerne. Man føler sig hensat til en filmkulisse fra tresserne.
Fra Bruxelles og ned til syden var det en ordentlig flyver, og da vi kom til Malaga Lufthavn, kunne jeg kun gentage mig selv. En overskuelig lufthavn der er til at finde ud af, og som hilser en velkommen på spansk – naturligvis.
Vi havde lejet en lejlighed i Benalmádene, en dejlig by 15 kilometer syd for Malaga. Her skulle vi have base i 16 dage, mens vi henholdsvis slappede og kørte rundt i lejet bil. Min plan var at se så meget som muligt. Jeg nåede planen pånær to byer, som jeg må have til gode – Seville og Cádiz.
Selve Benálmadena er en ferieby som alle andre. Der er nogle fine serværdigheder som Bil-bil-slottet, en park med masser af fritgående høns, kaniner og fine palmer samt en sommerfuglepark og en buddha-figur. Herudover er der Benalmadena Pueblo, hvor det hæderkronede Montebello ligger.