Sig farvel til livet tidligst muligt

Jeg tror på, at vi ikke kan komme hurtigt nok igang med at sige farvel til livet.
Der er ingen, der siger, vi får et minut længere at leve i.
Det skal vi huske på, synes jeg.
Derfor skal vi hver eneste dag huske at gøre det, der er værdifuldt for os.
Selvfølgelig.
Springe alt det ligegyldige over.
Gøre hvad der har mening.
Spørge os selv: Hvad er vigtigt for mig?
Naturligvis.
Men vi skal også sige tak for det, der VAR vigtigt og værdifuldt.
Jeg er lige gået igang med processen, men her er mine overvejelser:
Jeg vil sige til mine børn, hvad de har betydet for mig.
Sige til mine kære tak fordi de valgte at bruge en stor del af livet med mig.
Fortælle dem om de minder, jeg har med dem, hvad der rører sig i mig, når jeg tænker på dem.
Jeg vil også sådan på buddhistisk vis tale til mine ting.
Det jeg holder af at omgive mig med.
Sige til tingene hvor glad jeg var for, at de var i mit liv.
Så vil jeg takke mine lemmer for, at de har båret mig gennem livet. At armene kunne bevæge sig.
At øjnene kunne se.
Jeg vil også sige farvel til naturen og de omgivelser, jeg har været i.
Se på de billeder, jeg har haft mulighed for at tage gennem livet.
Sørge for at min cyklus bliver sluttet på en god måde.
Sige tak til de tårne jeg har set, de bygningsværker jeg har oplevet. Måske ikke stå foran dem igen. Praktisk umuligt måske hvis det var på den anden side af jorden.
Men finde dem frem i mit hjerte og sætte pris på, at jeg måtte opleve det hele.
Hvorfor nu al den sentimentalitet?
Fordi taknemlighed giver mening for mig.
Og fordi livet lige pludselig slutter, og så vil jeg rejse herfra som en glad dreng, der føler, jeg fik en masse ud af livet.
Og så skal jeg ikke, hvis det er på vej til at slutte, gøre mig en masse anstrengelser for at fortælle alt og alle, hvad de har betydet for mig.
Jeg er klar.
Jeg håber da, at jeg har mange år tilbage.
Men jeg er klar.
Kufferten står pakket.
Regningen er betalt.
Jeg skylder ikke nogen noget.
Papirerne er også i orden.
Mine kære får det, der tilkommer dem. Det har jeg sørget for.
Det praktiske og det følelsesmæssige er på plads.
Skønt og befriende at vide.
Jeg er ikke bange for at dø.
Jeg vil være ked af at skulle være afhængig af andre eller sygne hen som en grøntsag.
Det vil jeg for enhver pris prøve at undgå.
Men jeg ved ikke, hvordan det hele ender.
Derfor skal jeg have orden på tingene.
Og universet skal have at vide, at det gjorde noget godt for mig.
Og passede godt på mig i den korte tid, jeg fik lov at være et væsen på planeten jorden.

 

 

Security Code:
security code
Indtast sikkerhedskoden:

Submit